Tresserbanden

Om vore POP-baller

Her i 2019 er det Lørdag den 14. September i "Toldkammeret"

The Strangers underholder Et billede fra POP-bal 2008

Som tidligere nævnt var vi i Helsingør ca. 10 POP-grupper (heroppe nordpå ville vi ikke kalde os 'pigtrådsgrupper'), som spillede til baller i 60'erne - men hele epoken sluttede vel ca. 1969, hvorefter stort set ingen spillede de næste 30 år !

I sommeren 2002 fik Rune Dahlstrøm (som ikke selv havde været aktiv musiker) den ide at foreslå 'os gamle veteraner' om det ikke ku' være sjovt at samle 60'ernes gamle grupper (eller bare de rester, der måtte være af dem) - og så arrangere et 60'er POP-bal. Først var vi flere, der efter så mange år syntes, det var noget for vild en tanke - men vi lod os alligevel overtale - og det blev en "kanon succes". I 3 år (2002->2004) afholdt vi Fredag/Lørdag POP-baller i HelsingørHallen - så stor tak til Rune for initiativet i sin tid.

I efteråret 2004 stiftede vi gamle 60'er-musikere så vores egen forening, Tresserbanden - og besluttede fremover at henlægge vore POP-baller til der, hvor det hele foregik i sin tid, nemlig i Folkets Hus i Søstræde. Og med start i 2005 har vi i September afholdt vore POP-baller der - i de gamle, originale, historiske og 'rigtige' omgivelser.

2010 var et lidt trist år for Tresserbanden, hvor vi måtte opgive at afholde vores popbal. Det skyldes at vores gode samarbejdspartner igennem mange år, restauratørparret i Helsingør Musikteater, opsagde deres forpagtning, og der tegnede sig først meget sent et alternativ, som egentlig ikke var et alternativ. Selv om vi måske syntes at vores "rødder" er i Musikteatret (Folkets Hus), er omkostningerne efter omstruktureringen i Musikteatret blevet for høje for vor lille forening.

Det viste sig så, at vi sammen med Toldkammeret, havde en fælles interesse i at fortsætte vores tradition med 1 gang om året at afholde vores 2 popballer. Det tegner rigtig godt og vi glæder os gevaldigt.

Hvert år samler vi ca. 2x400 gæster - hovedsageligt publikummer fra dengang, vi var unge - vi spiser dejlig buffet - snakken går - og ved 20-tiden starter den levende, originale 60'er musik fra scenen - og dansen går der ud af :-)

Der er naturligt nok ikke mange af de 10 grupper, der er fuldtallige (på nær lige The Immortals - hvem ellers, med det navn, HeHe) - men specielt Torben Møller og Christian Sennels indgår med stor tak i mange af grupperne.

Der bliver kun spillet 60'er musik - og grupperne spiller kun den type musik, som netop den var kendt for at spille. The Blue Stars spiller Beatles og Kinks - The Lockings toner frem med Cliff's The Young Ones - Palle fra Group on Five brøler sin I'm a roadrunner, Baby - and so on. Alle grupper bliver introduceret af vores fantastiske konferencier, Peter Bertram - og så plejer vi osse altid at have 'aftenens overraskelse' (Lille Palle, Elvis, Reimar, RubberBand m.fl. - forrige år var det 'The Rocking Ghosts' - men som de sidste par år er det alene os gamle POP-gutter , der skal underholde jer - og vi skal nok love jer, at give den 'hele armen'.

Jo, det bliver helt sikkert en dejlig aften - vi kan alle på een aften møde så mange mennesker fra 'gamle dage i Helsingør' - og det er jo for de fleste rigtig sjovt. Løjerne plejer at slutte ved eet-tiden - og på netop den dag vil vi musikere helt sikkert slutte af med en gevaldig 3.die halvleg.

Kom og join us, hvis I var til POP-musik i 60'erne - I vil ikke komme til at fortryde at (gen)opleve det. Vi ses !!!

Copyright © TresserBanden 2019